Flow-fortællinger – er fællesleg med sprog og fantasi
[Artikel fra Børns Hverdag nr 6/2021,,side 24-25, af Rie Skovgaard/ Forlaget Aksel]
Fortællerleg udvikler børns sprogfærdigheder, uanset alder. Fælles fortællinger er sjove og kræver, modsat megen anden sprogundervisning, ingen hjælpemidler.
Du siger tre ting, og jeg siger tre ting
”Du siger tre ting, og jeg siger tre ting”, sådan kan en opfordring til at starte en fortællerleg lyde. Sig tre ting hver. De seks ord, som barnet og den voksne sammen vælger, behøver ikke have nogen relation til hinanden. Den manglende relation kan blot være med til at udfordre skabelsen af fortællingen. Det kan også være ord, I vælger ud fra regler, som den voksne eller barnet har lavet, fx ord der starter med et bestemt bogstav, billedkort I vender, ting fra ferien eller lignende. Når ordene er valgt, lav så en fælles fortælling, hvor I på skift bruger hinandens ord.
Er fortællerleg en ny leg, kan det være en god idé, at den voksne starter fortællingen. Når den voksne har brugt de valgte ord, kan der siges: ”så er det din tur”. På den måde går fortællingen videre til barnet. Sådan lærer barnet også om samtalestrukturen med “din tur – min tur”.
Lad fortællingen flyde fra ord til ord og skab jeres egen flow-fortælling. Teknikken er tænkt til at foregå mellem en voksen og et barn, men kan også bruges til større og mindre grupper. Det gode ved legen er, at barnet inddrages som medfortæller. Om fortællingen er skarp og velformuleret er ikke det væsentlige. Faktisk kan du forvente, at historierne ofte starter ét sted og ender et helt andet – og det er helt okay! Det er sproget, fantasien og samværet som er det væsentlige. Overraskelsen over de mange skift og at se hvordan fortællingen bygges op, mens stikordene bindes sammen, vækker glæde hos barnet og fastholder opmærksomheden på legen.
De fleste børn elsker både at fortælle og at få fortalt historier. Om alting og ingenting.
Fortæl om alting og ingenting
De fleste børn elsker både at fortælle og at få fortalt historier. Om alting og ingenting. Og at besøge fantasiens verden med en man holder af, gør historie-øjeblikkene endnu bedre. De sjove fortællinger bliver fælles leg og ikke bare envejs-kommunikation.
Det kan måske være lidt svært at finde på, hvad fortællingerne skal handle om. Det er der råd for, og som med al anden træning, så gør øvelse bedre. Prøv at bruge ting i fortællingen som barnet kender, og som er aktuelle lige nu. Det kan være figurer eller steder fra årets julekalender på tv, fx fra Tidsrejsen, Nissebanden, Alletiders Nisse eller en anden serie fra barnets hverdag. I kan også tage navne på venner, kæledyr eller andet med i fortællingerne. Ved at bruge kendte elementer fra hverdagen er der mange detaljer, som er givet. Vi ved, hvordan personerne ser ud, og hvordan de typisk reagerer og opfører sig. Det kan så være sjovt at bryde forventningerne lidt ved enten at tillægge figurerne egenskaber, som er større end forventet eller ved at sætte dem i overraskende situationer.
At bruge navne fra vennerne kan have fordele og ulemper. Hvis fortællingen tager en drejning, og barnet fx har en rolle, det ikke er tilpas ved, kan det for nogle være svært at forstå, at det bare er fantasi. Modsat kan det også gøre fortællingen mere spændende. Bare vær opmærksom på, at børns indlevelse er meget højere end voksnes.
Mange børn vil hurtigt fange vejen ind til fantasiens verden og opleve, at det er en tryg vej, hvor de ikke kan gå forkert. Det trygge ved en mundtlig fortælling er, at den forsvinder ud i luften. Ingen bemærker, hvis ikke alt er helt skarpt, at ting kommer ind fra højre og forsvinder til venstre, at der springes lidt i nutid og datid, og at dinosaurer, drager og YouTube eksisterer side om side. Det skal den voksne også huske sig selv på. Det er bare at kaste sig ud i det. Børn elsker at opleve, hvordan der skabes sjove, spændende, søde, uhyggelige og overraskende fortællinger – sammen!
Om fortællingen er skarp og velformuleret er ikke det væsentlige.
Sprogfærdighederne trænes fra start til slut
Legen byder på kvalitetstid, hvor barnet bliver set og hørt, og hvor nye ord leges ind i ordforrådet. Og det er et af hovedformålene – at barn og voksen får gode øjeblikke sammen. At barnets sprogfærdigheder og ordforråd, så trænes helt uden at barnet bemærker det, det er bare en bonus.
Når en fortælling er færdig, så sig ”SLUT”. Så er det nemt at forstå, at nu kommer der ikke mere. Særligt i flow-fortællinger kan der være en forventning til, at de fortsætter, da de nemt kan blive ved og ved. Så bare sig SLUT!
SLUT
Sådan kommer du i gang
Fem tips til fælles flow-fortællinger
1. Hav ro omkring jer
- I kan vælge at sidde i sengen og lave godnatfortællinger, fortælle mens i sidder ved spisebordet, i haven eller på vej til SFO. Jeg anbefaler, at I har ro omkring jer og slukker evt. forstyrrende fjernsyn og iPads, så der er plads til de fantasifulde fortællinger.
2. Brug stemmen
- Brug tonefald og stemme, så det passer til figurerne og handlingen. Lav lyde som fx lyden af en dørklokke “riiiing”, regnen der falder “dryp-dryp”, en der kører hurtigt forbi “vruuum”, ønsket der gik i opfyldelse “vust” osv. Tal langsomt og tydeligt og gentag gerne. De fleste børn elsker gentagelser.
3. Lyt interesseret
- Vær tilstede med både øjne og ører. Lev dig ind i dit barns fortælling, og brug gerne dit ansigtsudtryk til at afspejle, at du synes det er spændende, sjovt og uhyggeligt. Vis interesse ved at spørge ind til det, barnet fortæller. Brug åbne hv-spørgsmål som “hvor”, “hvad”, “hvordan” og “hvorfor” … ? Uden at overdrive – den gode fortælling skal ikke ødelægges.
4. Udfordr med ord
- Det sprog, du anvender, skal matche barnets niveau, men du må gerne udfordre lidt. Hjælp barnet til at spørge ind til handlingen eller spørge, hvis du bruger ord, det ikke forstår. Hvis du bevidst bruger et fremmedord eller bare et svært ord, så uddyb det eventuelt selv i en bisætning eller hvis muligt vis det med fagter eller lyde. Derved øges barnets ordforråd og mulighed for selv at skabe mere nuancerede fortællinger.
5. Reflekter
- Når fortællingen er slut, så brug gerne et øjeblik på at tale om handlingen. Hvorfor handlede figurerne, som de gjorde? Spørg ind til nogle af de ting, der skete, og skærp derved barnets evne til at være en opmærksom lytter, der bemærker detaljer.
De fem tips er fra Bogen om alting, ingenting, Emil og dragen af Rie Skovgaard. Bogen har ligeledes dannet grundlag for artiklens øvrige indhold.
Materiale til videre leg med sprog og fantasi
Bogen om alting, ingenting, Emil og dragen
Guiden indeholder alt, hvad der skal til for at komme godt i gang med at lave fortællinger. Kom godt i gang – sammen med dit barn
