skip to Main Content

Hvis jeg var … er filosofi for de mindste

Lær dit barn at tænke over livets store og små spørgsmål. Bøgerne er helt enkle, med store farverige underfundige illustrationer og små naive tekster der åbner op for, at I kan have nogle gode øjeblikke sammen med samtale og tanker.

129,- pr. stk.

Målgruppe: Børn på 3-7 år og voksne omkring dem, der ønsker at blive klogere på hvordan deres børn oplever verden.

Forfatter og illustrator: Rie Skovgaard
Grafisk design: Katrina Juul

Svanemærket Tryksag.
Hardcover, 17×24 cm, 32 sider i 4-farver og fuldt illustreret med underfundige illustrationer.

Hver bog er fyldt med underfundige illustrationer og tanker om alt det der er muligt … bare du bruger fantasien. 

Hvis jeg var en ged … om at sætte høje mål og nå dem.

Hvis jeg var en and … om at nyde hverdagens små øjeblikke.

Hvis jeg var en ko … om at se de små ting i livet og glædes over dem.

Hvis jeg var et får … om at få ideer og prøve dem af.

Hvis jeg var en gris … om at finde heldet og tage det.

Perfekt til små øjeblikke sammen!

Bøgerne har fundet vej til landets biblioteker

Så du kan låne alle fem bøger lige der hvor du bor

“Når bøger er godkendt – er når pigerne selv tager bøgerne ned fra boghylden og læser dem”.

– enrejseibørnehøjde

“Filosofi i børnehøjde er en spændende ny serie om at lege med ord og tanker. Med dejlige underfundige illustrationer, og god plads til at læse mellem linjerne og være nysgerrige sammen med barnet. Jeg glæder mig til at dykke ned i dyrenes univers og nyde den filosofiske tankegang”

– Rikke Falkenberg Kofoed, Leg med IT

“Det, der betyder noget, er det nærvær, der opstår i læsningen, og det, at børnene oplever, at de kan tage afsæt i bogen og lege videre med egen fantasi, lære at tænke verden på en anderledes måde og skabe nye associationer. Netop det er Skovgaards udgivelser en suveræn katalysator for.”

– skrivforlivet

“At dit barns sprog og ordforråd styrkes undervejs er en bonus.”

“Bøgernes enkle opbygning gør dem egnet til at fordybe sig sammen med barnet. Og bagefter kan barnet læse bøgerne selv”.

Omtale af børne-filosofi-billedbogs-serien HVIS JEG VAR
Af Den belæste praktiker [Bjarne W. Andresen, Litteraturredaktør og boganmelder på paedagogen.dk, formand for Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark]

“Fem filosofiske titler til børn. Med humor og store farverige opslag kan man tale med endda ret små børn om mange ting, pakket ind i forestillingen om, at man er en anden: En gris, en ko, en and, et får, en ged.

Hver bog er bygget op over samme skabelon: En kort introduktion. En række scenarier om, hvad man ville gøre, hvis man var det pågældende dyr. Spørgsmålet: Hvad ville du gøre, hvis du var … ? Til sidst et opslag med leg med ord og tanker – altså supplerende spørgsmål til overvejelse. Alligevel har bøgerne hver deres særpræg.”

Hvad vil det sige at være filosofisk i børnehøjde?
Af Rie Skovgaard

Filosofi i børnehøjde er for mig, når barnet får lov at lege med ord og tanker.

Jeg møder filosofi i børnehøjde i min hverdag, når min søn, Emil på 8 år, stiller undrende spørgsmål. “Hvad kom først; ægget eller hønen?” eller da William som 9-årig havde løsningen til hvordan der ikke var mere krig i verden: “Alle kan bare være gode venner. Kan de ikke?”.

Min nye række af “Hvis jeg var … “-bøger lægger med sine underfundige illustrationer og små tekster op til at tankerne kan gå nye skæve veje. Bøger hvor den voksne lader barnet tænke og finde svar.

Når vi lærer vores børn at tænke filosofisk, giver vi dem evnen til at opfatte verden i nuancer og farver. Det former dem til at blive den bedste version af dem selv. Samtidig får vi som voksen et indblik i hvordan de oplever verden.

Back To Top