skip to Main Content

[Spændingskurve over eventyr, med udgangspunkt i hvalen]

Lav din egen eventyrbog
– 10 nemme trin – 

Emil er i dag 8 år og går i 2. klasse. Emil har om eventyr i skolen. Med udgangspunkt i hvalen har han lavet sin egen eventyrbog i Book Creator. At lave et eventyr ud fra en hval gør det nemt at finde “hovede og hale” på fortællingen.
Se her en nem vej trin-for-trin og prøv selv sammen med dit barn.

Trin 1: Snak om eventyr og genretræk

Jeg slog op i bogen og læste den korte beskrivelse af hvad der kendetegner et eventyr. Emil fortalte også om de eventyr han kender.

Derefter fandt han på fem ting som skulle være med i hans eventyr:

1. Hovedperson: God drage // 2. Sted: Bjerg // 3. Modstander: Ond drage // 4. Præmie: Kongen // 5. Hjælper: Dreng

Trin 2: Gennemgang af hvalen

Jeg slog op i bogen og læste den korte beskrivelse af hvad der kendetegner et eventyr. Emil fortalte også om de eventyr han kender.

Først fortalte jeg om hvalen. Hvordan en fortælling er bygget op og spændingen stiger efterhånden som tiden går, og så sker der et eller andet der skal klares og så falder spændingen og fortællingen er slut.

Trin 3: Tegn selv en hval

Jeg tog herefter et blankt stykke A3 og tegnede hvalen over på mens jeg gennemgik den igen meget enkelt, med udgangspunkt i Emils eget eventyr og hvor Emil selv digtede med undervejs.

Først den venstre akse (spændingen). En fortælling kan være kedelig eller spændende.

Så den vandrette akse (tiden). Tiden går mens vi hører fortællingen.

Derefter ryggen på hvalen. Ofte starter en fortælling stille og roligt. Vi skal lige finde ud af hvor vi er og hvilke personer der er med. Så sker der noget spændende som bliver løst og spændingen falder og fortællingen slutter.

Hvalen blev opdelt i 6 dele hvor jeg spørger og Emil digter:

  1. (Hvem er hovedpersonerne?) “God drage og en dreng”
  2. (Hvordan ved de at kongen er fanget?) “Dronningen vil have kongen tilbage”
  3. (Hvordan får hun det?) “Hun er selv bange, men prinsessen har et kort over bjerget. Det får de og tager afsted”.
  4. (Så Hvalens blåst er der hvor de finder kongen? Det er det vigtigste?) “Ja, de finder kongen i et bjerg”.
  5. (Hvad gør det spændende? Er der nogen problemer?) “Ja, der er en ond drage”.
    (Klimaks. Hvad gør den?) “Dragerne kæmper og den gode drage dør”.
    (Den gode? Hvad så med kongen? Løsning) “Han bruger sit sværd og dræber den onde drage”.
  6. (Hvordan slutter eventyret?) “Dronningen og kongen er sammen igen”.
    (Hvad med drengen?) “Han får prinsessen og det halve kongerige”.

SLUT

Mens vi talte om eventyret skrev jeg ned på hvalen så Emil kunne følge med på spændingskurven. Undervejs fik hvalen også mange øjne og andre fantasifulde detaljer.

Trin 4: Skriv sidetal på nedslagene

På hvalen skrev jeg parvise tal ud for hvert nedslag. De skal senere blive til opslag i Emils eventyrbog.

Om de lige tal tegnede jeg en cirkel. Det er fordi det skal være billedsider.

Trin 5: Lav bog i Book Creator

Book Creator er en app som kan downloades gratis i appstore. Jeg tror alle skolebørn i Danmark har den hvis de har skole iPads.

Hvis I ønsker en fysisk bog, istedet for en digital, så kan I lave den i et kladdehæfte eller af foldet A3. Opbygningen er den samme.

Disponeringen af eventyret ser nu sådan her ud:

Side (2)-3: “God drage og en dreng”

Side (4)-5: “Dronningen vil have kongen tilbage”

Side (6)-7: “Hun er selv bange, men prinsessen har et kort over bjerget. Det får de og tager afsted”.

Side (8)-9:  “De finder kongen i et bjerg”.

Side (10)-11: “Der er en ond drage”.

Side (12)-13: “Dragerne kæmper og den gode drage dør”.

Side (14)-15: “Han bruger sit sværd og dræber den onde drage”

Side (16)-17: “Dronningen og kongen er sammen igen”.

Side (18)-19: “Han får prinsessen og det halve kongerige”.

Vi oprettede derfor en bog med forside og 19 sider i Book Creator.

Trin 6: Find billeder

På alle sider med lige tal skal der nu billeder ind.

Internettet har mange billeder og der er gode søgefunktioner. Kombinér gerne flere søge ord “god drage dreng”, og hjælp eventuelt med at søge på engelsk “good dragon boy”. Så kommer der nogle gange andre billeder frem. Og der øves lige lidt ord.

Når det bare er til eget brug kan I sagtens søge frit på Google.

Der er gode muligheder for snakke samtidig.

Hvordan ser en god drage ud? Og en ond drage?

Hvordan ser en modig dreng ud?

Hvorfor mon der næsten ikke er nogen “søde dronninger”?

Brug også nogle af alle de sjove ikoner og smileys som programmet har.

Tal om eventyret undervejs.

Når det bare er til eget brug kan I sagtens søge frit på Google.

Hvordan ser “lykke” ud?

Lav en sidste side hvor der står “SLUT”

Trin 7: Skriv eventyret

Nu hvor alle billederne er der, så er det nemt at lave eventyret.

Jeg synes det er bedst at lade Emil gøre det helt selv. Hvis han spørger, så hjælper jeg og ellers pyt hvis der er nogle grammatiske fejl.

Book Creator har en mikrofon feature. Så kan barnet fortælle eventyret og så skriver den automatisk ordene ned.

Den kan enten bruges alene, eller til de svære ord.

Skriften kan I selv bestemme font, farve og størrelse på. Og så kan der vælges den baggrund som I synes passer bedst.

Trin 8: Forsiden og titel

Så er bogen næsten færdig. Der skal findes på en god titel til eventyret. Uden at afsløre for meget. Rigtig ofte hedder eventyret noget hvor helten er med.

Emils eventyr hedder “Den gode dreng og den gode drage”. Først ville han også have “… redder kongen fra den onde drage”, med i titlen. Så talte vi lidt om hvorfor det er en god ide ikke at fortælle hvad en historie slutter med. Og igen en snak om spændingskurve og “det uventede” og overraskende.

Trin 9: Færdig 

Hele indholdet kan ses nu.

Det er en enkel opbygning: Forside – (foto – tekst) – (foto – tekst) – (foto – tekst) – …

Flowet følger fint hvalen.

Sejt!

Trin 10: Læs dit eget eventyr

Bogen kan laves til et bladre-format og kan nu læses.

Det er simpelthen det bedste når ens barn ser det færdige resultat og læser højt af sit eget eventyr.

God fornøjelse som eventyrer, forfatter og bogudgiver.

Bogen om alting, ingenting, Emil og dragen

Bogen indeholder, udover hvalen, også beskrivelse af eventyr, også beskrivelse af andre genretræk og fortælle-tekniske greb.

Bogen kan lånes på alle landets biblioteker og købes hos boghandleren, eller bestilles direkte her hos forlaget.

Bestil her
Læs mere her
Back To Top