FRAGTFRI LEVERING I HELE DANMARK
Dagen efter at have udfyldt og sendt din bestilling modtager du en MobilePay opkrævning på beløbet. Når den er godkendt pakkes og sendes bogen FRAGTFRIT til en lokal pakkepost nær dig.

Fortælling om en kvinde
I Alt det imellem møder vi Maja i gymnasiet og følger hende op gennem livet. Nedslag gennem fire årtier giver os et helt særligt indblik i hendes inderste følelser – hvorfor hun reagerer eller ikke reagerer, som hun gør, på det, livet byder hende. Og hvordan hævn nogle gange er en måde at tage magten tilbage og kræve retfærdighed.
Når vi møder et menneske, så ser vi det, der er, hører om det, der var, oplever måske sammen det, der kommer. Den virkelige virkelighed kan virke rodet. Tænk, hvis vi vidste alt det imellem.
KVALITET: Hardcover 140x220mm. Rygbredde 31,7mm. 100g Munken cream, bulk 1.5. Soft touch kachering med partiel lak. Separat for- og bagsats i fin rosa. Rund ryg og rosa kapitalbånd. 312 sider. Svanemærket. VU-pris 295,- Tryk og indbinding: Scandinavian Print Group.
Forfatter: Rie Skovgaard
Redaktør: Birgitte Vestergaard
Grafisk tilrettelæggelse: Katrina Juul


Læs&del – materiale til din læseklub
Dyk ned i Alt det imellem, og skab de gode samtaler med det gratis læsekredsmateriale.
Her finder I både inspirerende spørgsmål til læsningen og funfacts der går bag om bogen.
Opdag de skjulte lag i fortællingen – og få nye perspektiver på det, I læser sammen.
dinboganmelder.dk
“Vi følger Majas liv fra hendes gymnasietid i 1990’erne til hendes 30-års studenterjubilæum, men ikke hele tiden. Historien gør nedslag i fire forskellige perioder af Majas liv, og selvom vi får lidt at vide om de mellemliggende år, er det ikke alt. Hullerne skaber ikke udfordringer for forståelsen, derimod bidrager de på finurlig vis til historiens troværdighed.
På overfladen ligner Majas liv mange andres, og mange vil kunne spejle sig i hende. Under overfladen lurer en masse tanker og nogle begivenheder, der – på nær en enkelt, som jeg ikke vil spoile – nok heller ikke er så usædvanlige, men som de fleste mennesker ikke indvier andre i. Maja er således en helt igennem troværdig og genkendelig karakter, men hun er på ingen måde uinteressant.
Der er mange dybe temaer i Alt det imellem. Et tema er den facade, vi viser omverdenen, og hvor godt vi kender hinanden. Partnere, ægtefæller, børn, venner, veninder – ved vi egentlig, hvem hinanden er? Et beslægtet tema er den facade, vi viser os selv. Hvordan vi kan overbevise os selv om meget, både for at tillade os selv at gøre ting, vi normalt ikke ville, men også for at overleve. Et andet emne, som bogen behandler, er, hvornår vi som menneske handler og hvornår ikke. Hvorfor vi træffer valget om at handle eller ej. Vi får ikke svarene på alle disse spørgsmål, men vi får stof til eftertanke.
Alt det imellem er desuden en fin beskrivelse af den udvikling, der er sket i den tidsramme, som bogen foregår, altså fra 1990’erne og til i dag. Periodens vendepunkter bliver flettet fint ind i Majas personlige fortælling.
Jeg har nydt at læse Alt det imellem både som underholdning, men også fordi den satte nogle tanker i gang.
5 ⭐️”
@regitzethomassen
“Alt det imellem er en rørende og eftertænksom roman om en kvindes liv og udvikling. Vi møder Maja som ung gymnasieelev og følger hende gennem de år, hvor livet både former og udfordrer os mest. Gennem små nedslag i hendes liv får vi et særligt indblik i hendes følelser og reaktioner – og i, hvordan hun forsøger at forstå sig selv og verden omkring hende.
Rie Skovgaard skriver varmt, men også ærligt. Hun skildrer de stille øjeblikke, hvor livet føles sårbart, og de stærke øjeblikke, hvor man finder modet til at tage kontrollen tilbage. Sproget er enkelt, men fuldt af følelse – man mærker, at forfatteren forstår det menneskelige kaos, der ligger “imellem” de store begivenheder.
Jeg kunne virkelig genkende mange af Majas tanker og følelser – især usikkerheden, tvivlen og ønsket om at finde sig selv. Det gjorde læseoplevelsen meget nærværende.
Alt i alt er Alt det imellem en smuk, reflekterende bog om at være kvinde, menneske og søgende. En historie, der minder os om, at livet sjældent er sort-hvidt – det meste sker faktisk alt det imellem.
5/6 ⭐️”
@mygeekybookclub
“Bogen er delt op i 4 dele, hvor vi følger Majas liv delt op i faser.
I del 1 blev jeg skudt lige tilbage til den gang jeg gik i 9 klasse og handelsskole. Både opførsel, tale, påklædning og omgivelser. Maja minder mig lidt om mig selv dengang. “Passer jeg nu ind, hvad hvis de mobber mig” osv. Men en nat ændres hendes liv, og hun bliver udsat for et overgreb. Vi følger Maja i hendes voksen liv (del 2), og hvordan overgrebet har sat sig som ar på hendes sjæl – Alt imens hun prøver at have et normalt liv. Også er der “Alt det imellem” (del 3), med prinsesse Dianas død, world Trade center, corona nedlukning… Og endelig some bølgen. Den rammer (i del 3) som er her og nu, hvor Maja er i 40’erne, og det bliver livsændrende for hende. Hun begynder så småt at åbne lidt op. Det her er en hel livshistorie om relationer, kærlighed og hemmeligheder. Alle sandhederne og hemmelighederne kommer først frem i del 4. “Alt det imellem” som har gjort Maja til Maja.
Skøn bog, med en nytænkende måde at inddele en bog på -Og det fungerer fint, på trods af de store tidsmæssige spring i både kapitler og dele. En meget gribende, og lidt melankolsk, bog – Som tilmed er pakket ind i et smukt ydre🩷🤩”

Mullesbogblog
![]()
![]()
![]()
![]()
5 hjerter
“… Jeg er vild med den måde, som bogen er delt ind i perioder som er et årstid og det fungere virkelig godt. Jeg kan godt lide den måde som vi følger Maja på fra hendes gymnasietid og videre i hendes voksenliv. Læserne får lov til at vokse sammen med hende og det gør hende mere relaterbar. Sproget i bogen er nemt at læse og flydende hele vejen igennem. Den er skrevet på følelser, tanker og handlinger, som vi ser undervejs og det fungere ret godt. Super godt beskrevet miljø og Majas karakter som helhed.”
Litteraturklubben
Anbefaling ved Vibeke Westervang
“… Jeg vil gerne anbefale alle at læse denne fantastiske debutroman.
Jeg blev selv helt opslugt af bogen. Da den er en velskrevet bog og det er en virkelig god fortælling om hovedpersonen Maja – en kvinde hvis liv, vi følger fra hun går i gymnasiet til hun er sidst i fyrrende. Hun stifter familie og bliver mor. Det er en hverdagsfortælling, hvor alle vil kunne genkende noget fra deres eget liv.
Dog er der en situation der kommer til at kaste lange skygger igennem Maja’s liv.
Læserne siger …
“Lykken er … at komme hjem til en god bog og nyde en stund i godt selskab med Maja.”
“Underfundig og den har flere lag, det kan jeg godt lide.”
“Personligt har jeg også hengivet mig i nostalgien og genoplevet gode minder fra Albertslund.”
“Tusind tak
for din fantastiske fortælling om “vores” ungdom og voksenliv – og alt det imellem – som du skildrer så levende
“
“Jeg er meget imponeret.”
“Du får 10 hjerter.”
“Jeg er vild med den.”
“Jeg havde svært ved at lægge den fra mig.”
“Teksten glider bare og jeg nyder at lade mig selv glide ind i Karakterens univers, der er genkendeligt og som vækker minder fra min egen ungdom. Super fede observeringer karakteren Maja gør sig.”
“Da jeg først var begyndt at læse den kunne jeg ikke stoppe.”
“Velformuleret tekst og meget god historie.”
“Man fornemmer med det samme at denne forfatter har sin egen tone og det er en fornøjelse at læse en bog, der naturligt fører en videre i handlingen.”
“Jeg vil meget gerne anbefale den.”






