[Uddrag fra “Bogen om alting, ingenting, Emil og Dragen”. Af Rie Skovgaard/ Forlaget Aksel, 2019]

Kunsten at tænke kreativt

Kreativitet er evnen til at skabe noget nyt. Det er en god egenskab, når der skal løses opgaver og ved problemløsning. Derfor er den en egenskab som kan være til god hjælp hele livet igennem. Og en egenskab, som kan udvikles og forbedres.

Tidligere var mange kategoriske i deres tankegang omkring kreativitet – enten er du kreativ, eller også er du ikke. Mange havde et selvbillede, hvor de tænkte: ”Det kan jeg ikke. Jeg er ikke kreativ”. Heldigvis har vi rykket os meget, og de fleste har den indstilling, at selvom du ikke er verdensmester, så kan du godt være med.

Jeg selv har en baggrund fra reklamebranchen. Her er der stadig en form for opdeling af ”kreative”, som tæller de grafiske medarbejdere, f.eks. art directors, tegnere, tekstforfattere mv, og så de ”ikke-kreative” som typisk er projektledere, strategi, økonomifolk mv. Når der skal tænkes nyskabelse og ideer, så er det ofte hos ”de kreative”, at disse tanker får lov at finde deres udspring. Der er en slags forventning om, at dem der har den håndværksmæssige kunnen til at føre en pen også er dem, der har de ”snørklede hjerner” og dermed den største evne til at tænke nyt og skævt.

De bedste ideer er dem, der har løsninger på et reelt problem. Derfor er det så vigtigt at have fokus på, hvad problemet er. Problemer, eller udfordringer om du vil, findes overalt – store og små. Så det er aldrig for tidligt at udvikle sin kreativitet – og aldrig for sent.

Kreativitet er en kunstart og med de rette værktøjer, kan du blive bedre.

Det gælder om at være åben over for input og se det som en læreproces. Når der skal laves en god fortælling, så er mulighederne større med et godt ordforråd, men hvis du også har nogle greb og teknikker at læne dig opad, så kan skabelsen være lettere. Det vigtigste er, at du har lysten til at udvikle dig.

Første bud fra Janteloven siger, ”Du skal ikke tro, du er noget”. Siden de kendte vers blev nedskrevet af Sandemose i 1933, har den talemåde hængt ved. Og selv om sætningen med årene er blevet mere udskældt, så er der stadig en misforstået ydmyghed, som hænger ved. Derfor vil mange stadig påstå; ”nej, jeg er ikke kreativ”, ”nej, jeg kan ikke tegne”, ”nej, jeg kan ikke lave fortællinger”. Min anbefaling er helt klart at droppe den tankegang og tænke mere som Pippi.

Mindre Jante og mere Pippi.

Astrid Lindgren lod mere end 100 år efter Janteloven Pippi sige de bevingede ord: ”Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert!”. I det hele taget kan vi lære meget af Astrid Lindgrens vidunderlige tekster. Alene det, at hun gav Pippi navnet Pippilotta Viktualia Rulgadinia Krusemynta Efraimsdotter Långstrump, vidner om humor og evnen til ikke at lade sig begrænse. Astrid havde mange kloge ord. En anden linje, som er værd at nævne, er også:

”Du kan ikke prygle noget ind i børn, men du kan klappe meget ud af dem.”

Og det er jo så sandt. Særligt når det kommer til kreativitet. Skab trygge rammer med smil, anerkendelse og ros. Lyt og giv opmærksomhed. Lad børnene opleve succes, når de er medskabere i jeres fælles flowfortællinger. Det giver dem lyst og nysgerrighed til at udfordre, og det gør dem modigere, når frygten for at fejle fjernes. Det er store ord, men jeg vil vove at påstå, at det giver børn øget handlekraft og styrke til at møde livets udfordringer, hvis de formår at tænke kreativt. For på denne måde vil det være muligt at finde løsninger og vende svære tidspunkter til gode.

Træning, træning og atter træning.

Det lyder hårdt. Men når træningen gøres til en leg, så er det sjovt. Forskellen på ren improvisation og så træning er bevidstheden om, at du higer efter at blive bedre. At du prøver nye metoder af. Efter hver fortælling i denne bog er der et tip med et kreativt greb, du kan foretage for at styrke din fortælleteknik. Det er værktøjer, som kan tages i brug, hvis du oplever, du går i stå, fordi du pludselig ikke kan finde på noget. Det er også hjælp, du kan videregive til dit barn, hvis du ser, de leder efter ord eller ikke kan finde på. Med andre ord, hvis dit barns kreativitet lige skal fodres lidt, så hjælp. Spørg ind til, ”hvordan ser dinosaurussen ud? Hvilken farve har den, er den stor, har den skarpe tænder, kan den spy ild?”, ”Hvordan er vejret? Er det koldt, og sner det, eller er det varmt, og brænder solen på huden?”. Når dit barn finder svar og fortsætter sin fortælling, så giv ros, og vis, at du lytter interesseret: ”Av, det var smart tænkt”, ”Uha, det lyder uhyggeligt”, ”Nåh ja, ligesom da vi var på ferie”.

Det er nu engang sjovere at træne med en træningsmakker, der roser dig, hvis du gør en god indsats. Det synes børn også.

Bogen om alting, ingenting, Emil og dragen

Guiden indeholder alt, hvad der skal til for at komme godt i gang med at lave fortællinger. Bogen er skrevet i et sprog, så alle kan være med. Læs den fra start til slut, eller spring rundt i den. Brug de konkrete råd til at få sat skub i fantasien. Kom godt i gang – sammen med dit barn